Rotary-støtte til botilbud

10.000 kr. gør godt på Frederikshavnsvej

Hjørring Vestre Rotaryklubs præsident Frank Sloth (nr. 2 fra venstre) sammen med nogle af de ansatte i botilbuddet.Privatfoto

Hjørring Vestre Rotaryklubs præsident Frank Sloth (nr. 2 fra venstre) sammen med nogle af de ansatte i botilbuddet.Privatfoto

HJØRRING:Hjørring Vestre Rotaryklub har doneret 10.000 kr. til ”Botilbuddet Frederikshavnsvej” som led i klubbens velgørende arbejde. Pengene er brugt til blandt andet grill og tv, så beboernes hverdag bliver en smule bedre og gladere.

- For os er det vigtigt, at vi varierer vores støtte. Sidste år var vi med i et stort internationalt projekt med et børnebibliotek i Chile, og i år har vi så valgt at bruge nogle penge lokalt. Det gælder både dette projekt og eksempelvis støtte til Team Hjørrings tur til Paris næste år. Vi er glade for at kunne bidrage til et godt og nyt projekt, siger klubbens præsident Frank Sloth.
Målgruppen for ”Botilbuddet Frederikshavnsvej” er borgere, der er socialt udsatte, og som ikke er i stand til at bo i de etablerede kommunale botilbud inden for ældre- eller handicapområdet eller i egen bolig.
Botilbuddet består af en række boliger på Frederikshavnsvej, hvor der også er fællesrum og gårdareal, og det er her Rotary-klubben har bidraget til indretningen.

40 års jubilæum

Hjørring Vestre Rotaryklub har i årenes løb støttet en lang række projekter over det meste af verden.

I august fejrer klubben sit 40 års jubilæum, og fortsætter næste år arbejdet med at støtte flere nye og spændende projekter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.