Rotterdam

Rotterdam-rute sætter rekord

Siden sidste år er container-trafikken på Aalborg-Rotterdam steget 28 procent

35.000 containere er nu sendt med ruten Aalborg-Rotterdam.
35.000 containere er nu sendt med ruten Aalborg-Rotterdam.

AALBORG: Siden den første feeder på ruten Aalborg-Rotterdam anløb Aalborg havn i august 2010 har mængden af containere været støt stigende, og andet og tredje kvartal i år blev det hidtil bedste og næstbedste. De to kvartaler ligger 28 procent foran tilsvarende periode i 2012.

Siden etableringen er næsten 35.000 standard-containere (TEU) ekspederet over kajen i Aalborg på den ugentlige rute til og fra Europas største containerhavn.

Der har været vækst på alle parametre – både indgående og udgående. Eksporten af frysegods er steget med 48 procent, og der er også kommet godt gang i importen af frysegods. Der er nu tre carriers, som tilbyder frysegodstranport: APL, NYK og Evergreen. Desuden kan Hyundai og Yang Ming også løfte frysegods fra Aalborg på ad hoc basis.

- De seneste rekordtal bekræfter, at Rotterdam-ruten har rodfæstet sig godt i det nordjyske erhvervsliv, og at der er behov for den tilgang til destinationer over hele verden via Rotterdam. Alligevel er det kun en mindre del af det nordjyske marked, som udnytter muligheden fra Aalborg havn, og vi arbejder fortsat at bringe hele Nordjylland tættere på det globale marked, siger account manager Jesper Skatka fra Aalborg Havn Logistik.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden