Dyr

Rovdyret blev byttet

Kæphøj lette blev bankekød mellem Jan Jensens næver

AALBORG: Predator - det engelske ord for rovdyr - stod der skrevet henover det nederste af ryggen på Denis Alekseev. Rovdyret blev til byttedyret og fik r.. på komedie i Aalborghallen fredag aften. Jan Jensen gav Søren Larsen en formidabel afskedsgave og Stald Palle en fornem førsteoptræden, da han allerede i den første slagudveksling trak blod hos den kæphøje lette. En rift ved venstre øje var bare den første blodige forsmag på, hvad der ventede den lille Denis Alekseev fra den målrettede nordjyske nævefighter. Slagene haglede ned over letten fra stort set alle vinkler, når han da ikke dukkede sig og stangede så dybt, at kampleder Freddy Christensen måtte skride ind. Det lugtede længe af en knockout, men lidt kat var der dog over letten. Han landede på fødderne, selv om han blev slået ud af balance mange gange og også vaklede på knockoutens rand et par gange. Jan Jensen måtte "nøjes" med en 60-52 sejr dømt af alle tre dommere. Suverænt af den nordjyske slagmaskine, der fra start til slut styrede slagduellerne uden at blinke. De sporadiske lettiske slag havde tilsyneladende ikke mere effekt end et par bistik.toto