Rovfugl tager motorvejen

Musvåger tiltrækkes af trafikdræbte dyr og af gnavere i grøfterne lags veje

Rovfugle i snesevis er i vinter set langs vore veje, og ikke mindst under langture på motorvej har mange rejst spørgsmålet: Hvorfor sidder alle de musvåger der? Har vi fået mange flere, og lever de i væsentlig grad af ihjelkørte dyr? Det er ikke undersøgt, men ornitologer er ret enige om forklaringen på fuglenes tilknytning til vejnettet: For det første æder de gerne af større og mindre dyr, som trafikdræbes. For det andet våger de også over vejgrøfterne, som efterhånden er oaser for vore små gnavere, som vil bo i vedvarende græs og æde rødder heraf. Markmusen er flyttet til grøfterne. Det ved også tårnfalkene, som holder sig på svirrende vinger over motorvejene. Der er mus i grøftekanter og vejskråninger. Til gengæld færre i det dyrkede land. Endelig har vi fået en udbredt bestand af musvåger. De trives efter mange års fredning, og vore hjemlige våger suppleres efterår og vinter af den låddenbenede art, som også kaldes fjeldvåge. Når vi ser dem hvile i dyb ro på f.eks. en hegnspæl, er det svært at konstatere, om underbenene er dækket af fjer, hvad de er på fjeldvågen, og brun eller lys fjerdragt kan forekomme hos begge arter. Men begge vågernes tunge vingetag og svævende flugt er let genkendelige, og højt til vejrs ser vi for tiden parringsflugten, udført ofte af flere end to fugle. Mange nyder synet. Andre har set, hvordan musvågen har lært sig adfærd, som ikke tidligere var almindelig. Måske har vore udsætninger af ænder, agerhøns og fasaner medført den rovfugleerfaring, at opdrættet vildt kan være let bytte. I hvert fald forlyder det fra mange egne af landet, at man har set musvågen tage både harekillinger og store fasankyllinger. Musvågen er ikke beregnet til den slags jagt, men den har det som humlebien med flyveturene: Den ved ikke, de burde være umulige. Fra blandt andre Birger Drachmann, Hedevej 36, Terndrup, har vi modtaget henvendelse om fire jægere, som notorisk har set musvågeangreb på efterhånden tre harer, tre fasaner og en agerhøne. Harekillingerne var jo ikke udsat. Ingen kan vide, om de fejlede noget, men hvis vi ser en musvåge æde af en hare, kan den naturligvis have været død i forvejen. Meget tyder alligevel på, at nogle våger vitterlig slår på markvildtet. når først de har haft heldet med sig. Det er ligesom med ræven, som har held til at tage et rålam. Den bliver ekspert. Kløerne skræmmer Givet er det dog samtidigt, at hovedparten af føden for musvåger er en anden – padder, mus, muldvarpe, insekter. Det største problem kan blive, at også andre end byttedyrene begynder at mistro den. Eksempelvis synes flere ynglefugle i små vandhuller at frygte musvågens overflyvninger. Klør i luften skræmmer. Vi kan ikke ændre ved det og har som sagt selv tilført naturen de uforsigtige agerhøns og fasaner. I den erkendelse kan vi lige så godt glæde os over musvågens fortrinsvis fredelige adfærd i naturen og over dens majestætiske svæveflugt. Dels i forårstiden ved udparring, dels i september, når trækket passerer, ikke mindst over Østdanmark. Dertil er musvågen Danmarks mest udbredte og talrigeste rovfugleart. Ved den såkaldte Atlas-tælling af ynglefugle i 1990'erne forekom den i over 33 pct. flere landkvadrater end 20 år tidligere, og ekspansionen var tydeligst i Jylland. 5000 ynglepar Helårsfredningen blev indført i 1967, men endnu i 1976 vurderedes bestanden kun til mellem 1900 og 2400 par mod godt 5.000 par ved seneste tælling. Musvågen har en langsom reproduktion. Intens bekæmpelse, som foregik i Danmark før fredningen og længe efter i Storbritannien, kan holde musvågerne helt ude. Det gælder ifølge "Fuglenes Danmark" i dele af Østengland, hvor godsernes rovvildtbekæmpelse stadig er intensiv og lovlig. I Danmark er de fleste ynglende musvåger standfugle, men en del ungfugle trækker til vinterkvarterer mod sydvest til f.eks. Nordfrankrig. Fjeldvåger fra Norge og nordlige Sverige optræder regelmæssigt hos os under forårs- og efterårstræk, men de, der bliver her vinteren igennem, opholder sig fortrinsvis i Østdanmark. Det skulle således være ret få af de filosoferende fugle langs nordjyske veje, som "har bukser på".