Royal Kina- rejse aflyses

EMNER 20. marts 2003 07:00

KØBENHAVN: Prins Joachim rejser alligevel ikke til Kina på lørdag sammen med danske virksomheder. Den forestående krig mod Irak og den smitsomme og dødelige lungesygdom SARS har fået hoffet til aflyse den officielle rejse, oplyser hofchef Per Thornit. - Udenrigsministeriet har frarådet at rejse, og det råd følger vi selvfølgelig. Når man råder prinsen til ikke at tage af sted, skyldes det især udsigten til krig, men også lungesygdommen, siger Per Thornit med henvisning til, at sygdommen florerer flere steder i Østen. Prins Joachim skulle efter planen have stået i spidsen for et erhvervsfremstød for små og mellemstore virksomheder, som ønsker kontakt med kinesiske virksomheder. I alt 21 danske virksomheder er tilmeldt turen, og indtil videre har ingen af virksomhederne aflyst, oplyser projektkoordinator i Håndværksrådet, Susanne Baden Jørgensen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...