Royal livlæge i Skagen

EMNER 21. september 2004 06:00

SKAGEN:Der var et lille royalt sus over Skagen i går, da den thailandske kongefamilies livlæge, Lady Amporn, besøgte Skagen By- og Egnsmuseum. Hun fulgte dermed i fodsporet på Kong Chulalongkorn af Siam, som Thailand hed til 1939. Den gamle konge besøgte 4. juli 1907 Skagen, hvor han på Grenens spids plantede Siams røde flag med en stor elefant. Lady Amporn samler i Danmark materiale til en bog og en fjernsynsudsendelse om den gamle konge, der besteg tronen i 1868 som blot 15-årig, da hans far, Kong Mongkut, døde af Malaria. Kong Chulalongkorn regerede i 42 år. Skagen By- og Egnsmuseum fik i i 1962 overdraget flaget, som derfør var blevet opbevaret på det lokale rådhus. Nu er det udstillet på museet sammen med nogle fotografier fra og beretningen om den gamle thailandske konges besøg på Grenen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...