Royal pelikan lander hos bloddonor

100 gange har Bruno Damgaard ladet blodet flyde for andres skyld

Anne Louise Mikkelsen
Det er 100. gang, at Bruno Dam­gaard do­ne­rer blod og bio­ana­ly­ti­ker Bir­git­te Rees­lev står for tap­nin­gen. Foto: M-LINE
Aalborg 1. september 2006 06:00

FARSØ: Kanylen sidder fast i højre arm, men Bruno Damgaard ligger alligevel helt afslappet på den grønne briks i Blodbanken i Farsø - alt imens knap en halv liter af hans blod langsomt forlader hans krop. Men 59-årige Bruno Damgaard er også vant til det. Det er nemlig 100. gang, at den erfarne bloddonor bliver tappet. - Jeg har været donor siden 1964. Jeg begyndte, fordi jeg så meget op til naboens to sønner, som begge var donorer. Grunden til, at jeg fortsat donerer er, at jeg har meget imod, at vi skal hente blod i udlandet. Danmark er et rigt land, og de andre lande har med garanti mere brug for deres eget blod, end vi har, forklarer Bruno Damgaard. Sjælden fugl i Farsø Landsorganisationen Bloddonorerne i Danmark oplyser, at der er cirka 238.000 frivillige bloddonorer i Danmark. Når man har doneret blod 100 gange, modtager man en pelikan i sten, som Royal Copenhagen fremstiller. Det er blot anden gang nogensinde, at Blodbanken i Farsø oplever, at en af dens donorer er blevet tappet 100 gange. - Det er virkelig værd at fejre, at en af vores donorer har givet blod 100 gange. Så ud over den specialfremstillede pelikan, skal Bruno Damgaard også have blomster - og måske et lille glas bagefter, siger Gerda Lynderup, der er formand og praktisk leder i Vesthimmerlands Donorkorps. Korpset er et af landets i alt 78 donorkorps, og ifølge Gerda Lynderup er der brug for mange donorer i det vesthimmerlandske korps. - Vi skal helst have cirka 1800 bloddonorer her hos os, men det kræver et stort stykke arbejde at sikre, at vi når op på det antal. Derfor tager vi ud til messer og så videre for at finde egnede donorer. Vi vil gerne have landbofolk, da de generelt er meget trofaste og dukker op, når det er tid at blive tappet, siger Gerda Lynderup. Fremtiden er usikker Ifølge Gerda Lynderup er det dog langtfra sikkert, at de trofaste donorer i Vesthimmerland i fremtiden vil fortsætte med at komme til regelmæssige tapninger. - Hvis Sygehus Himmerland i Farsø lukker, tror jeg, at antallet af donorer vil falde kraftigt - det viser statistikkerne. I Skagen havde man en fantastisk donortrup, men da sygehuset lukkede, skete der et drastisk fald i antallet af donorer. På landsplan mangler man meget blod, så mister vi en trup på 1800 donorer her i landsdelen, vil der opstå store problemer, spår Gerda Lynderup. Lukker sygehuset i Farsø, vil donorer være nødt til at tage hele vejen til Hobro eller Aalborg for at blive tappet. Eneste alternativ vil være at have en blodbus, der kører rundt i lokalområdet. - Jeg ved, at de har en bus i Terndrup, men også her viser erfaringerne, at antallet af donorer er faldet. For en blodbus har faste køretider, og det vil forhindre nogle af donorerne i at komme, siger Gerda Lynderup. Tid til et lille glas En alarm ved siden af Bruno Damgaard bipper. Posen med blod er fuld, men for Bruno Damgaards er der endnu ikke tale om sidste stik. - Når man fylder 65 år, må man ikke længere donere. Men jeg regner bestemt med at blive ved indtil da, siger Bruno Damgaard, inden han tager sig et velfortjent glas vand.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...