@Rubr.36.Light:Masser af læsestof til en regnvejrsdag

Bogsalget på Fjerritslev bibliotek er et tilløbsstykke for læseheste i alle aldre. Salget slutter onsdag eftermiddag. foto: jens morten

Bogsalget på Fjerritslev bibliotek er et tilløbsstykke for læseheste i alle aldre. Salget slutter onsdag eftermiddag. foto: jens morten

FJERRITSLEV:Grimbergs Verdenshistorie, Politikens Danmarkshistorie, Nordens Flora i 10 bind. Et helt konversationsleksikon. Altsammen til en halvtredser pr. værk. Og stakkevis af gode danske romaner til en femmer stykket. Hvis man er på jagt efter lødigt fyld til bogreolen og læsestof til de danske regnvejrsdage, er det fedt at gå på jagt i kasserne på Fjerritslev Biblioteks bogsalg. Kendere kaster sig over kasserne fra starten klokken 15 nul dut mandag eftermiddag og trævler dem professionelt igennem fra ende til anden så hurtigt, det overhovedet lader sig gøre at klemme sig gennem den tætte masse af andre mere sporadisk søgende. - Jæs, lyder det, og stakken vokser i armene på små og store. Børn får nye billedbøger, næsten nye modeblade af den gedigne slags fås for ingen penge, bøger om emner, man ikke anede at man interesserer sig for, kommer til ære og værdighed hjemme hos nye ejere. Hvis man altså kan finde pladsen til dem. - Det er jo så det næste problem, lyder det fra Søren Telling, der er kommet til Fjerritslev fra Vesløs og drager hjem med to bæreposer fulde. Bogsalget slutter onsdag.

Forsiden