Dorf

@Rubr.36.Light:Uhelds-sving på Kvisselholtvej får nu flere skilte

Skiltning og afstribning skal afværge uheld. Arkivfoto

Skiltning og afstribning skal afværge uheld. Arkivfoto

DORF:Det uheldsplaget sving ud for Peer Risagers hus på Kvisselholtvej bliver nu udstyret med ekstra skiltning og afstribning. Det blev resultatet af et møde på stedet mellem Peer Risager, Dronninglund Kommune og Frederikshavn Politi. Håbet er, at en bedre skiltning og afstribning gør svinget mere synlig, end det er i dag, så bilerne husker at dreje og ikke fortsætter igennem Peer Risagers have. Seks gang på blot et år - og fire gange inden for den sidste måned - har bilister glemt at dreje i svinget, og er kørt ind i haven. Derfor tør Peer Risager ikke længere færdes i sin egen have i frygt for at blive kørt ned. Selvom der nu bliver gjort noget, så vil Dronninglund Kommune dog stadig have fokus på svinget, og hvis ikke tiltagene hjælper, så kan det blive nødvendigt med autoværn, oplyser teknik- og miljøafdelingen. Peer Risager selv er udmærket tilfreds indtil videre. - Det er meget positivt, at kommunen reagerer så hurtigt. Vi skal jo starte et sted, og nu må vi så se, om det her hjælper, siger han. Peer Risager har tidligere luftet tanken om at erstattet hækken med store kampsten.