Aars

@Rubr.36.Light:Vil selv betale for tilkørsel

AARS:Det er en travl forretning, der gør det nødvendigt for Guldsmed og optiker Poul Hinrichsen at udvide butikken. Blandingen af optik og smykker er en succes, men der er ved at være trangt melem de mange udstillede varer. - Vi håber godt nok meget, at vi får lov. Det er jo ikke fordi, at det er den store kørsel, vi beder om. Vi bor ovenpå butikken og skal bare have vores bil ind og ud ind imellem, siger Poul Hinrichsen. Hustruens Susanne og han tilbyder kommunen selv at finansiere udlægningen af kørefliser og forestiller sig ikke andet indgreb hvad tilkørslen angår. Den er der i forvejen en del, der mere eller mindre officielt benytter. Det er ikke sjældent, at der står en bil med ærinde på stedet. Ikke kun efter cimbrerfesten, hvor bommen tit er længe om at komme på plads. Poul hinrichsen har svært ved at se, at netop indgangen ved hans butik er så vigtig. Der er flere andre indgange til parken i den sammenbyggede karré af huse. - Det er ikke fordi vi vil ligge kommunen til last. Vi ser bare ikke andre muligheder end det her for at udvide, fortæller optikeren, der i de sidste år har fået ekstra ansatte og i øvrigt snart stiller med et nyt, færdiguddannetmedlem af familiedyastiet.

Forsiden