EMNER

@Rubr.42.Light:29-årig landmand søger kærligheden

@Bill.9.venstrestillet:Johnny Østergård Sørensen søger en sød kvinde, han kan dele dagligdagen med. FOTO: JACOB MYDTSKOV

@Bill.9.venstrestillet:Johnny Østergård Sørensen søger en sød kvinde, han kan dele dagligdagen med. FOTO: JACOB MYDTSKOV

ØSTER DOENSE: Den 29-årige landmand Johnny Østergård Sørensen fra Øster Doense søger den ægte kærlighed i et program, som den nye tv-kanal Kanal 4 har tilrettelagt. Programmet hedder ”Bonde søger Brud - mød landmændene” og har premiere mandag 1. maj kl. 21.25. Vært Anne-Dorte Krog vil gøre sit bedste for at finde en kæreste til 10 enlige landmænd, som søger kærligheden. I Bonde søger Brud præsenteres ti danske landmænd for seerne og ikke mindst for de single-kvinder, som måske går og drømmer om en landmand og et liv på landet væk langt fra storbyens larm, med sortbrogede køer, der tygger drøv på engen. I programmet opfordres kvinderne til at skrive til den af de ti landmænd, som falder i deres smag og som de har lyst til at møde. I løbet af sommeren vil Anne-Dorte Krog tage rundt til landmændene med deres post, og til efteråret kan seerne så følge kærlighedens udvikling hos de fem landmænd, som modtager flest breve, når de udvalgte kvinder flytter ind på gården. Blandt deltagerne er den 29-årige Johnny Østergård Sørensen fra Øster Doense lige uden for Hobro. Johnny Østergård Sørensen har to medhjælpere til at hjælpe sig med at passe de 240 malkekøer og 135 hektar jord til. Han har aldrig haft en rigtig kæreste, men nu føler han, det er blevet tid til at skabe kontakt. Omgivelserne på gården giver de optimale vilkår for en pige – en topmoderne malkestald og de to medhjælpere gør, at Johnny Østergård Sørensen nok skal få tid til en kæreste. Den lune nordjyde vil også gerne ud at opleve verden og håber, der er en pige, der vil med. I forhold til en kæreste er det vigtigste for Johnny Østergård Sørensen at have en støtte i hverdagen, som han kan tale med om alt. Kanal 4 har stillet nogle spørgsmål til den unge landmand om hvem han er, og hvilken kvinde, han søger. ”Hvad kendetegner den kvinde du søger?” - Jeg har ikke de store krav. Det er det indre der tæller, og man kan jo først vide, om kærligheden er der, når man møder hinanden. Men det er vigtigt hun ikke er alt for dominerende, der skal være plads til begge parter i et forhold. ”Hvad drømmer du om?” - Jeg vil gerne have én at dele min dagligdag med. Det kan være hårdt at stå med alle beslutninger selv, så jeg vil gerne have én at snakke med, om de problemer der kan opstå. Og så vil jeg gerne ud og rejse og se verden. ”Hvad kan du tilbyde?” Jeg er en harmonisk mand af få ord, men til gengæld har jeg masser af varme og kærlighed at give. ”Hvilke interesser har du udover landbruget?” Jeg har gået til madlavning i 10 år. Derudover kan jeg lide at rejse – jeg samler på teskeer fra alle de steder, jeg har været.