@Rubr.42.Light:- Der én ansat per beboer

AALBORG:På papiret er der mere end én ansat per beboer på de aalborgensiske plejehjem. Det tal står Niels Tikøb - direktør for ældre- og handicapområdet i Aalborg. Men det er kun på papiret at det er 1-til-1. På plejehjemmene er der aldrig så mange på arbejde af gangen. For hvis der skulle være en ansat per beboer på vagt hele tiden skulle der nemlig være omkring syv gange så mange ansatte. - Der er folk på arbejde 24 timer i døgnet syv dage om ugen, og når der også skal dækkes ind ved ferier og sygdom, så er det aldrig sådan, at der er en ansat per beboer på arbejde, siger Niels Tikøb. Han mener, at standarden på de aalborgensiske plejehjem er blevet bedre i de år han har arbejdet med området. - Der har ikke været nedskæringer og desuden så har vi fået bedre boliger og bedre hjælpemidler, siger direktøren. I kommunens budget er også regnet med udgiften til en ansat per plejehjemsbeboer. I alt regner Aalborg Kommune med at bruge 1.1 mia. kroner på ældre- og handicapområdet i 2006. Heraf koster byens 38 plejehjem 439.6 millioner kroner. Der er plads til 1494 på plejehjemmene - eller syv procent af de ældre, der er over 67 år, I gennemsnit bor de på et plejehjem 3.6 år. - Vi har efterhånden bygget så mange plejehjem, at der også er plads til de ældre, der ikke har så store hjælpbehov, siger Niels Tikøb. Han er træt af skandalehistorierne fra de københavnske plejehjem. - Sådan står det langt fra til i Aalborg, men de historier er også med til at ødelægge vores image, siger han. Netop imaget er en vigtig ting i fremtiden. Der bliver nemlig stadig flere og flere ældre. Problemet er bare, at der også bliver færre unge til at passe dem.