Brønderslev

@Rubr.42.Light:Lette spiller for Brønderslev-klub

BRØNDERSLEV:Det blev placeringer som nummer 10 og 23 ud af 38 spillere til Bjarne Axelsen og Anette Engel fra Fremad Eagles Bordhockey, da de deltog i Incukalns Summer Cup 2006 i Letland. Bjarne Axelsen blev nummer tre i sin indledende pulje, hvilket gjorde, at han i ottendedels-finalerne skulle op mod den senere finalist Janis Kalnevics. - Det blev nogle taktiske kampe hvor letten vandt med 1-2, 4-2, 2-1 og 1-0. Janis Kalnevics tabte kun siden knebent i finalen til Atis Silis, der som nummer 21 i verden var klart topseedet. Anette Engel spillede B-slutspil hvor hun blev nummer syv, og det rakte til en samlet placering som nummer 23. Derimod vandt hun guld i kvindeklassen foran nummer 27 i verden for kvinder Ilse Zuce-Tenca fra Letland. Fremad Eagles russiske spiller Petr Mozhaev vandt guld i veteranklassen, der er for spillere over 40. Efter turneringen lavede Fremad Eagles formand Bjarne Axelsen aftale med Sergejs Gudzs fra Letland om, at han fremover stiller op for Fremad Eagles til internationale turneringer. Sergejs Gudzs blev placeret som nummer to i begynderkonkurrencen. Alt i alt har European Tablehockey Summer Tour 2006 indbragt guld til Bjarne Axelsen i Kroatien, Tyskland, Italien og Frankrig samt bronze i Schweiz og Slovenien. Anette Engel har vundet guld for kvinder i Letland, Italien og Frankrig samt bronze i Kroatien. Petr Mozhaev har desuden vundet en guld for veteraner i 2006-udgaven af touren. - Det er et glimrende udbytte, og vi er tilfredse, siger de tre spillere.