Hadsund

@Rubr.42.Light:Skæbnesvangert nederlag for HB

HBs spillende træner, Thomas Max Hansen, fik det røde kort på Hadsund stadion. Det har nu udløst tre spilledages karantæne.

HBs spillende træner, Thomas Max Hansen, fik det røde kort på Hadsund stadion. Det har nu udløst tre spilledages karantæne.

HADSUND:Der er meget at ærgre sig over for Hadsund Boldklub efter førsteholdets nederlag til B65 i den seneste turneringskamp. Selve nederlaget, der blev en realitet i overtiden, placerede HB blot tre point fra en nedrykningsplads. En sejr til HB havde betydet en delt andenplads i den tætte pulje i serie 1. Dertil kommer, at holdets spillende træner, Thomas Max Hansen, er blevet udelukket fra at spille turneringsfodbold resten af forårssæsonen. JBUs diciplinærudvalg har idømt ham tre spilledages karantæne efter karambolagen på Hadsund stadion. Dommeren har i sin indberetning til JBU skrevet, at HB-træneren sparkede til en modstander. De tre dages karantæne svarer til det antal kampe, som HB mangler i forårsturneringen. Den skæbnesvangre kamp mod B 65 resulterede også i rødt kort til HBs målmand Henrik Degnbol, som dog kan nøjes med en spilledags karantæne. På vej fra stadion til omklædningsrummene overfaldt målmanden dommer og linjevogter verbalt med en række nedladende udtryk. Det resulterede i, at dommeren efterfølgende indsendte rapport til JBU.