Nibe

@Rubr.42.Light:Stærke kræfter- stolte vindere

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Traktortrækdommerne ta­ger sig et hvil på til­ba­ge­træk­ket.

LUNDBÆK:Så startede sæsonens konkurrencer i traktortræk. Det skete på marken ved Lundbæk Landbrugsskole, hvor Nibe Egnens LandboUngdom stod for stævnet. Finalisterne til amtsmesterskabet lørdag 24. juni blev fundet, men ikke uden kamp. Det sejeste træk var dog to timer midt på dagen, hvor slæden måtte skiftes ud. Gearkassen til kassetrækket brød sammen, så nu var gode råd dyre. Hvor skaffer man en 25-26 ton tung slæde fra? - Vi fandt en gennem vennerne fra Viborg, der havde en Viskimo-slæde stående i Thisted. Den blev kørt herned med traktor, og det tog to timer at køre de 90 km, fortæller Claus Thomsen. Stævnet lykkedes og vinderne blev: kl.1: Jens M. Jensen, Ford 5000, Michael Poulsen, Deütz 6006, Christian Bach, Buch Jupiter. kl. 2: Jimmi Petersen, Deütz DX 110, Simon Lange, IH 856. kl. 3: Brian Hermansen, Fiat 1500, Henrik Sørensen, Volvo 810 ”Red Fighter”, Per Lindegaard, Volvo 800. kl. 4: Peter Borup Andersen, John Deere 4955, Lone Borup Andersen, Deütz 165, Lars Maansen, John Deere 4255. kl. 5: Mads Guldborg, John Deere 7810, Caspar Sørensen, TM 190. kl. 6: Anton Iversen, John Deere 4650, Per Andersen, Case X 270 Lasse Laursen, John Deere 7520. Der blev solgt 130 kg. pølser, drukket 67 kasser øl og 24 kasser sodavand af et sted mellem 300-400 publikummer. Der skulle trækkes op til 100 meter med den tonstunge slæde, og det lykkedes for flere af vinderne Næste traktortræk holdes førstkommende lørdag i Aalborg Øst og arrangeres denne gang af Østhimmerlands LandboUngdom.