@Rubr.42.Light:Til grisefest og Rosendalrevy med bid i

Aktørerne ved Rosendalrevyen 2006 er fra bagerst fra venstre Niels Leth-Sørensen, Steffe Høegh og Carsten Kudahl.  Forrest fra venstre Dorthe Sørensen og Jette Brix. privatfoto

Aktørerne ved Rosendalrevyen 2006 er fra bagerst fra venstre Niels Leth-Sørensen, Steffe Høegh og Carsten Kudahl. Forrest fra venstre Dorthe Sørensen og Jette Brix. privatfoto

HØRBY:Revyinstruktør Niels Leth-Sørensen lover skarpe tænder, når han sammen med sine medsammensvorne går på scenen i Rosendalrevyen. Den har generalprøve fredag 9. juni opføres under en grisefest i Rsoendalhallen lørdag 10. juni. Niels Leth-Sørensen, der er verdensberømt på de hobroensiske revyscener, spillede i flere sæsoner med i Amburevyen og har i adskilige år instrueret revyen i Rosendal. Han bebuder en revy med bid og kærlige spark både til de lokale, men programmet tager også fat på mere nationale og internationale emner. - Vi har noget med en sag om 12 tegninger, skat og sortarbejde, porno på biblioteket, trafikchikaner, drømmen om endnu en hal og mange andre emner, fortæller Niels Leth-Sørensen. Han går på scenen sammen med Dorte Sørensen, der i år har comeback, Jette Brix, Steffen Høegh og Carsten Kudahl. Titlen er “Godt så”, men hvad det udtryk lige præcis dækker over, svæver endnu hen i det uvisse. Omkring revyen huserer et festudvalg, truer gæsterne med en grisefest. Maden serveres før revyen, og helt i respekt for traditionerne uddeler IK Rosendal sin lederpokal til et medlem, der har gjort en særlig indsats for klubben. Efter revyen spiller bandet “Blenders” op til dans. Er man ikke til grisefest, kan Rosendalrevyen anno 2006 ses allerede fredag aften 9. juni, hvor der i forbindelsen med generalprøven serveres kaffe og kage.