@Rubr.48.Light:Sønderjyde får Limfjordens litteraturpris

Aggersborggaard bli­ver cen­trum for pris­over­ræk­kel­se. Ar­kiv­fo­to

Aggersborggaard bli­ver cen­trum for pris­over­ræk­kel­se. Ar­kiv­fo­to

AGGERSBORG:Et på mange måder grænsesøgende forfatterskab belønnes i dag lørdag med Limfjordegnens Litteraturpris. Det er den 75-årige sønderjyske forfatter Gynther Hansen, der er udvalgt til at modtage hæderen, og det sker fordi han ses som åndsbeslægtet med en af egnens store skribenter, digteren Jakob Knudsen. Overrækkelsen foregår på den smukt beliggende Aggersborggaard, hvor Jakob Knudsen voksede op i sin præstefamilie fra han var seks år gammel til han blev 14. Knudsen var præget af nogle af menneskets fundamentale spørgsmål omkring tro, tvivl og skyld, og det er de temaer samvirket har genfundet i Gynther Hansens forfatterskab og dermed har fundet ham værdig til prisen. Gynther Hansen har skrevet en del romaner og skabt en trilogi af sine erindringer. De er stærkt influeret af hans opvækst i en tyskpræget familie i Danmark i tiden omkring besættelsen.