Rubrik i to eller tre dæk

Det er for tiden svært at komme til orde i aviserne om andet end Muhammed-karikaturerne. Det har Danmarks Lærerforeningen måttet sande. Den har holdt stormøde i Odense om nationale test og sammenligninger af skolerne. Herefter er tillidsrepræsentanterne blevet sendt hjem for at skrive læserbreve. Det nytter bare ikke så meget lige nu.

Lærere på kant Aviserne er forståeligt nok fyldt med følgerne af en jysk avis' uforsigtighed. Det er en skam. Det der lige er sket på folkeskoleområdet, viser nemlig en central udviklingstendens. Vi havde tidligere et uddannelsessystem hvor mange lærte meget, danskerne var et veluddannet folk. Vi var vænnet til at tro at det danske uddannelsessystem var et af verdens bedste. Jeg tror stadig det er ret godt, men det kan ikke nægtes at vi er blevet forskrækkede af to ting. Internationale undersøgelser har dumpet os, især på områderne læsefærdighed, naturfag og mulighederne for social mønsterbrydning. Og i mange andre lande har uddannelsessystemet rykket så det vil noget, mens vi har været mere stillestående. Virkningerne heraf er omsider slået klart igennem i det politiske system. Det skete først i de borgerlige partier, men efter formandsskiftet har Socialdemokratiet også orienteret sig anderledes. Tidligere havde læreres og pædagogers fagforeninger rigtig godt fat i socialdemokraternes uddannelsespolitikere. De indgik ikke noget forlig uden der først havde været flere og ofte håndfast vejledende konsultationer med fagforeningerne. Sådan er det ikke længere. Det har gjort stort indtryk på socialdemokraterne og fagbevægelsen at det danske uddannelsessystem taber mange på gulvet og er dårligt til at hjælpe sociale mønsterbrydere på vej. Det er kun en uge siden ugebrevet A4 havde en artikel om de mange unge (8 %) der end ikke får 9. klasse-prøven. En af konklusionerne var "at det store antal "eksamensløse" er resultat af en skolekultur, som lukker øjnene for problemerne." I en situation hvor kun SF, de radikale og Enhedslisten hurtigt lader sig overbevise af lærernes fagforeninger, er det en umulig kamp at undgå evalueringer, nationale test og skriftlig dokumentation af hver skoles tilstand. Derfor er det ikke svært at forstå at Danmarks Lærerforenings bestyrelse har valgt den udvej som fagforeninger under pres ofte må tage, nemlig at lade medlemmerne protestere. Men når protesterne er stilnet af, melder spørgsmålet sig: Vil evalueringer og nationale test ændre noget? Det er svært at svare på. I England har systemet virket meget voldsomt. Skoler med problemer får et år til at løse dem, og ellers nedlægges skolen, ledelsen fyres og (nogle af) lærerne ansættes på en ny skole med en ny ledelsen! Det har ikke skabt en rar skolekultur. I Skotland har man fået systemet vil at virke bedre. Her bygger det på dialog og forsøg på at hjælpe skoler hvis resultater er dårlige. Den danske erfaring og viden på området evalueringer og test kan ikke måle sig med udlandets. Vi skal først til rigtig at lære det. Evalueringer er i praksis mange forskellige ting, alt fra primitiv kontrol til et udviklingsmiddel. Evalueringsresultater og test kan sætte en dagsorden. De ting man evaluerer, får stor opmærksomhed i skoledagen. Hvis man vælger fornuftige emner at evaluere, kan man altså rette fokus det rigtige sted hen og få en debat om ændringer. Folkeskolen har tidligere vist at den kan reagere konstruktivt på evalueringsresultater. Kritikken af folkeskolens læseundervisning for nogle år siden medførte andre metoder og en målrettet indsats. Vores to ældste (1. og 5. klasse) har nydt godt af denne omlægning, og vi er imponerede over hvad lærere og elever har nået i læseundervisningen. Hvis vi forstår at bruge test og evalueringer i en tillidsfuld og konstruktiv kultur, kan de hjælpe til at løse nogle af skolens problemer, fx frafald, for lidt naturvidenskab, for få på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Og uanset hvad vi mener på skolerne, er den politiske forventning til at vi gør det, nu meget bredere end før. Søren Hindsholm er rektor på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus. Født 1958 i Dronninglund, student Thisted Gymnasium og HF 1977, studieophold University of Cambridge 1982-83, cand.mag. Aarhus Universitet 1990 (latin, fysik, oldtidskundskab).