Vestbjerg

Rubrik

Ø. Brønderslev Idrætsforenings herreynglinge i håndbold skal søndag forsøge at kvalificere sig til eliterækken til den kommende sæson. Her skal holdet spille to kvalifikationskampe i Farsø mod henholdsvis Vestbjerg og Aars, og kun vinderen kvalificerer sig direkte til eliterækken. Holdet trænes i år af Per Esbensen der ser optimistisk på mulighederne for kvalifikation. Holdet har været særdeles flittige i træningslokalet og har samtidig vundet tre træningskampe. To imod HF Hjørring og én imod HS Vendsyssel. To hold som også forsøger at kvalifisere sig til eliterækken. Holdet består af spillere som også i sidste sæson spillede i eliterækken samt nyoprykkede juniorspillere. Herudover er der kommet to nye spillere fra Tårs. Holdet består af Mads Jørgensen, Henrik Dybbro, Mads Bak, Lasse Højholt, Michael Koldste, Allan Dahl, Mads Hansen, Kenneth Christensen, Heine Kold, Dennis Nielsen og Christian Dybbro. Per Esbensen udtaler at spillerne supplerer hinanen godt på samtlige pladser, hvilket gør holdet mindre følsomme i forbindelse med skader m.m. Ole Bøgh Johansen, Ø. Brønderslev, 4.6.2003