Rud Thygesen får - måske - selskab

Rud Thygesen Arkivet for Moderne Møbelkunst og Design, der er indrettet på førstesalen i Brygger Bies Lejlighed på Adelgade 26 i Hobro, vil måske blive udvidet til også at omfatte ung dansk design.

Jørgen Tøttrup
Rud Thygesens Arkiv bliver måske udvidet med ung dansk design. Arkivfoto
Arkiver 1. oktober 2011 12:03

Initiativet tilhører den gruppe, der stod i spidsen for indretningen af lokalerne med design af Hobro-arkitekten Rud Thygesen. Gruppen, der kalder sig ARKIVET, er i kontakt med møbelarkitekt Kasper Salto, der sammen med makkeren Thomas Sigsgaard vandt konkurrencen om, hvad der benævnes som "en af de mest prestigefylde opgaver i dansk møbeldesigns historie", nemlig at tegne nye møbler til FN-bygningens store sal til Formynderskabsrådet, den såkaldte Finn Juhl Sal. Vinderprojektet har ARKIVET fået tilsagn om at kunne udstille som de første med yngre designere. En udstilling i Hobro er ekstra interessant på den måde, at møbelarkitekt Kasper Salto i fire år har arbejdet på Rud Thygesens Tegnestue. Det er ARKIVETS forslag, at projektet vises i spisestuen, som også fremadrettet foreslås inddraget til ARKIVET. Forslaget behandles af tirsdag 4. oktober af udvalget for kultur og fritid.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...