Tyverier

Rude knust til skolekontor

VEJGAARD: I aftes ved 20-tiden blev der begået indbrud på Filstedvejens Skole på Filstedvej. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at der blev knust en rude til et kontor, og at tyverialarmen blev aktiveret. Det hørte vidner, som straks tilkaldte politiet. Ved redaktionens slutning havde politiet endnu ikke nærmere oplysninger om, hvorvidt der blev stjålet noget, eller om tyven eller tyvene eventuelt blev skræmt væk af alarmen.tino