Rudeknuser skar sig

Lindholm 1. oktober 2002 08:00
LINDHOLM: En yngre mand fra Nørresundby måtte natten til i går køres til behandling på skadestuen, efter at han ifølge politiets oplysninger havde været med til at knuse en rude på Lindholm Kro på Lindholmsvej. En beboer i området hørte en rude blive knust kort før kl. 03 og slog omgående alarm til politiet. Ifølge vagthavende hos Aalborg Politi løb en patrulje kort efter på de to unge mænd på henholdsvis 21 og 22 år fra Nørresundby. Mens den ene blev kørt i ambulance til behandling på skadestuen for snitlæsioner, blev den anden anholdt og taget med til en afhøring på politigården. Kriminalinspektør Ole Christensen oplyser, at manden blev løsladt efter afhøringen, men begge mænd er fortsat sigtet for indbrudsforsøg på kroen.tino
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...