Brønderslev

Ruder knust af hærværk

} Der er begået omfattende hærværk med fyrværkeri i Algade i Brønderslev. Hos Guldbageren, Algade 64, er indgangsdøren knust ved hjælp af fyrværkeri. I købmandsforretningen/kiosken ved siden af er både indgangsdøren og en stor butiksrude knust. Politiet rykkede ud lidt efter midnat natten til tirsdag, da der kom flere anmeldelser i kølvandet på det store brag. Hos Hanne og Peter Zeij, der driver forretningen Guldbageren, blev der allerede tirsdag formiddag sat en ny glasdør i. V. Hjermitslev Bilist Stoppet } En 46-årig mand fra Brønderslev-området blev natten til tirsdag stoppet af politiet i V. Hjermitslev. Politiet havde en mistanke om, at han var spirituspåvirket, så bilisten måtte afgive en blodprøve. brønderslev Sten gennem bilrude på BMW } En BMW der holdt på banegårdspladsen i Brønderslev fik en rude smadret natten til tirsdag. En eller anden har smidt en sten gennem den højre bagerste siderude og stjålet en auto-dvd-afspiller med tilhørende skærm. Der blev også stjålet to KN luftfiltre fra motorrummet på bilen. brønderslev Fyrværkeritjek } Politiet i Brønderslev besøgte tirsdag to forhandlere af fyrværkeri i henholdsvis Nørregade og Algade. Alt var efter bogen begge steder. brønderslev Historien om slagteriet bevares } Brønderslev Lokalhistoriske Arkiv har fået en del effekter fra slagteriet Tulip i Brønderslev. Arkivet har fået indvejningsbøger, faner, pokaler, gamle luftfotos og meget andet, som skal bevares for eftertiden. - Vi er selvfølgelig glade for gaverne, så vi har en del om slagteriet, hvis historie kan føres tilbage til 1911, fortæller formand for Brønderslev Lokalhistoriske Arkiv, Povl Erik Nielsen. Rettelse Enighed om et uddannelsescenter } Det var et énstemmigt repræsentantskab i AOF Brønderslev Daghøjskole, der bakkede op om ideen om et uddannelsescenter. NORDJYSKE Stiftstidende kom mfor skade at skrive noget forkert i avisen omkring arbejdsmarkedscentret. AOF Brønderslev Daghøjskole nedlægges i forbindelse med etablering af arbejkdsmarkeds- og uddannelsescenter. Daghøjskolen fortsætter i en overgangsperiode, indtil der er etableret et uddannelsescenter som en selvejende institution med egen bestyrelse i tilknytning til det ny center. Vi beklager forviklingen.