Ruder smadret i Det Gamle Rådhus

Morsø Kommune og Morsø Forsyning overvejer nu at sætte videoovervågning op efter to tilfælde af hærværk på en uge

Det Gamle Rådhus i Nykøbing har to gange på en uge været udsat for hærværk. Arkivfoto: Bo Lehm

Det Gamle Rådhus i Nykøbing har to gange på en uge været udsat for hærværk. Arkivfoto: Bo Lehm

NYKØBING:Ruder er over flere omgange blevet smadret i Det Gamle Rådhus i Nykøbing. Første gang var i weekenden, hvor to ruder blev smadret. Natten til torsdag blev en rude smadret. Dog er der ikke tegn på indtrængen, oplyser Vivian S. Søndergaard, konstitueret adm. direktør for Morsø Forsyning.

Selskabet overvejer sammen med Morsø Kommune at sætte videoovervågning op.

- Huset er en gammel historisk bygning, og det synes meningsløst at gå og smadre ruderne, uddyber Vivian S. Søndergaard.

Hærværket er politianmeldt. Har man set noget, der kan hjælpe med at finde frem til gerningsmændene, kan der rettes henvendelse til forsyning, kommune eller politi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.