Rudolf er forsvundet

Julemanden kommer torsdag på utraditionel vis

Basim gæster Brønderslev lørdag 19. december. Arkivfoto: Henrik Louis

Basim gæster Brønderslev lørdag 19. december. Arkivfoto: Henrik Louis

Af Esben Heine

esben.pedersen@nordjyske.dk

BRØNDERSLEV:Rudolf med den røde tud er forsvundet. Men han skal findes igen. I hele december vil Rudolf være i forskellige butikker, og folk, der ser ham, skal sende en sms.

Der er desuden et julearrangement i Brønderslev torsdag 26. november.

Julemanden kommer meget utraditionelt. Han lander nemlig på taget af Mr Agerbæk i Nygade, og Falck har lovet at få ham sikkert ned på jorden.

På taget af Mr Agerbæk placeres i øvrigt et grønt laserlys, der kan ses seks kilometer væk, og lyset vil lyse over byen i hele december.

- Det er ikke set før, fortæller handelschef Allan Have.

Der vil i øvrigt den aften ske en masse denne aften. Der bliver såkaldt flash mob ved sportsdansere, der vil dukke op i byen, mens man mindst venter det.

De tre julehytter kommer selvfølgelig op til jul. Julemanden ”bor” i den ene, og målet er at byens foreninger skal indtage de andre hytter.

- Men vi mangler foreninger, der vil sælge et eller andet, siger Allan Have.

Normalt er det kun Nygade, der opstiller juletræer, men denne gang er flere handlende med. Op mod 100 juletræer vil pynte i julebyen.

Der kommer også lysende istapper i vinduerne hos en del handlende. Det er belysning, der ikke findes andre steder, idet det er produceret specielt til Brønderslev.

Det er ikke kun torsdag 26. november, der sker en masse.

Lørdag 19. december kommer Basim igen til Brønderslev.

I hele juleperioden kører en konkurrence, hvor der kan vindes gavekort for 100.000 kr. Det er et samarbejde mellem Brønderslev Handel og NORDJYSKE Medier.

Der skal lægges sedler i postkasser i de deltagende butikker, og der trækkes så vindere, der offentliggøres om tirsdagen.

Lige op til jul trækkes en hovedgevinst.

I Føtex bliver en konkurrence i at spise pebernødder hurtigst. Der bliver t0 indledende heat og en finale, hvor gevinsten er 10 kilo pebernødder.

Der arbejdes på at afvikle fælles udsalgsstart lørdag 2. januar, hvor der serveres gule ærter med mere i forretninger.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden