Rudy Giuliani er indlagt med covid-19

Dusinvis af personer fra Trumps følge har været corona-smittede, mens kun to af Bidens folk har været ramt.

Den tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani, der er præsident Donald Trumps personlige advokat, er indlagt på et hospital i Washington. Han er indlagt, efter at han blev smittet med covid-19. Det skriver The New York Times.

Den tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani, der er præsident Donald Trumps personlige advokat, er indlagt på et hospital i Washington. Han er indlagt, efter at han blev smittet med covid-19. Det skriver The New York Times.

WASHINGTON:Den tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani, der er præsident Donald Trumps personlige advokat, er indlagt på et hospital i Washington. Han er indlagt, efter at han er blevet smittet med covid-19. Det skriver The New York Times.

Den 76-årige Giuliani er blot et af medlemmerne af Trumps indercirkel, som er blevet smittet med covid-19. Giuliani er på grund af sin alder i risikogruppen.

Giuliani har fået diagnosen, efter at han er rejst rundt i USA i forbindelse med Trumps forsøg på at få ændret valgsejren til demokraten Joe Biden ved præsidentvalget den 3. november.

På rundrejsen er Giuliani ofte blevet set uden mundbind. Han var onsdag i Michigans delstatsparlament i Lansingi over fire timer uden værnemidler mod coronavirusset.

Udover Trump selv har den amerikanske førstedame, Melania, og præsidentens søn, Donald Jr., sønnen Barron, hans pressechef, en del af præsidentens rådgivere, hans kampagnechef samt republikanske kongresmedlemmer været smittet.

Mange af dem - deriblandt Giuliani - har fulgt Trumps eksempel og ignoreret mange sundhedseksperters råd og bevæget sig omkring uden mundbind.

David Gergen, som har været rådgiver i fire administrationer, har på CNN påpeget, at dusinvis af personer fra Trumps følge har været corona-smittede, mens kun en eller to af Bidens folk har været ramt.

I de seneste uger har USA flere gange haft over 2000 coronadødsfald om dagen.

Amerikanske sundhedseksperter har advaret om, at landet risikerer at se en stigning i antallet af nye smittetilfælde, efter at mange amerikanere i sidste uge fejrede thanksgiving med familie i andre dele af landet.

Myndighederne havde opfordret folk til at blive hjemme.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.