Rugbyens drenge slår til

Landstræner for det danske landshold i rugby gæster vestegnen

Farstrup 1. september 2003 06:00

FARSTRUP: Måske ser en nydannet rugbyklub i Farstrup snart dagens lys. Landstræner for det danske rugbylandshold, Douglas Langley fra Støvring, gjorde ihvertfald sit bedste for at overbevise elever fra Farstrup og Sebber Skoler om rugbyens velsignelser under årets fælles aktivitetsdag med flere end 200 deltagere, og der blev gået til den især i rugby - dog uden skader. - For os handler det først og fremmest om det sociale. I rugby, en alternativ udgave af amerkansk fodbold, må man kun kaste den ovale bold bagud, man skal holde bolden i begge hænder, og der er masser af spillere på banen i en tæt kreds. Det kræver omtanke, og er en fremragende pædagogisk diciplin, fortæller lærer Jesper Rasmussen, Han er ikke en "hr. hvem-som-helst" ud i idrætslivet. Jesper Rasmussen startede den nu lukkede træningsskole for idrætsudøvere i Aalborg, stod i spidsen for skolen som rektor indtil 2002, men er nu atter tilbage som lærer, og nyder det, trods alt. Fra sidelinjen så han, hvordan elever opfører sig på rugbybanen, og Jesper Rasmussen konkluderer, at nok har de ældste årgange flere kræfter, og er bedre til at bryde igennem og score, men de yngste elever har en absolut uspoleret fordel. - De lytter mere. Er fordomsfri og meget hurtigere til at sætte sig ind i spillet, konkluderer Jesper Rasmussen. I oktober, dagen før efterårsferien, deltager også Farstrup skole i den landsdækkende motionsdag. Inden da udelukker Jesper Rasmussen dog ikke, at elever fra Farstrup Skole danner byens, og kommunens første rugbyhold.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...