Ruin blev Folkets Herregård

Dengang levede de fleste frederikshavnere af ”rødt jern”, arbejdet på byens skibsværfter, eller fiskeri, og ikke alle kunne se fornuften i at smide kommunale kroner efter en gammel, faldefærdig bondegård.

Et svagt øjeblik overvejede kommunen da også at sætte en bulldozer på de gamle avlsbygninger, der lignede et ægte håndværkertilbud, og fjerne Knivholt fra jordens overflade.

100.000 gæster om året

Sådan gik det ikke, og i år fejrer Knivholt 25 års jubilæums som ”Folkets Herregård” - et populært fristed med omkring 70.000 registrerede gæster om året.

Formentlig er det snarere 100.000 gæster, der hvert år lægger vejen forbi den gamle herregård, som har udviklet sig til et kulturelt knudepunkt for alskens aktiviteter.

En snes foreninger har til huse på herregården. Knivholts Bilaug er den sidst ankomne, men her er også en landbørnehave, selskaber, kunstudstillinger, arbejdsprøvning for udviklingshæmmede, værksteder for efterlønnere, der smeder, drejer i træ eller pudser og plejer de gamle landbrugsmaskiner og så videre.

18 år uden én sygedag

Omdrejningspunktet for den konstante og rivende udvikling har siden 1995 været Olav Madsen, Knivholts utrættelige forvalter, der binder det hele sammen.

- Jeg har været her i 18 år og ikke haft én sygedag. Det er tegn på, at jeg trives og ikke kan undvære Knivholt, siger den 54-årige forvalter - der stadig bobler af idéer og tanker, som skal realiseres.

Knivholts 25 års jubilæum er hele sommeren blevet markeret med ”Åben Herregård”, og lørdag var der reception og igen rykind på ”Folkets Herregård”.