Serritslev

Rullende diskoteksgæster iVendelbohallen

Her må diskoteksgæsterne gerne have rulleskøjter på

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rulleskøjteløberne er i alle aldre, og de har den fælles interesse at scate. FOTO: HENRIK LOUIS

SERRITSLEV:"I can hop. I can run". Tonerne fra "Æ Støvledans" lyder ud fra kæmpe-højttalerne i Vendelbohallen i Serritslev. Her er der diskotek. Men ikke et helt almindeligt diskotek. De flotte, spidse dansesko, er nemlig erstattet med rulleskøjter. Det er nemlig Vendelbo Scaters, der står bag diskoteksaftenen. Et par hundrede børn, unge og voksne havde denne aften fundet vej til Vendelbohallen. - Det er Klaus Dahl og Karsten Jensen fra Brønderslev, der sørger for musikken på Klaus Dahls store, mobile diskotek. Selv om aldersspredningen er fra fire år til 50, morer alle sig festligt. Vendelbo Scaters synes, at den sædvanlige klubaften skulle afløses af en diskoteks-aften. En aften om ugen rulles der i Vendelbohallen. Ifølge formand for Vendelbo Scaters, Kaj Schumacher, kommer der hver gang 50-60 deltagere. -Vi plejer også at spille hockey, men der er ikke så mange, der vil spille. Det kniber også med modstandere. Der er kun et par klubber i Vendsyssel. Vendelbo Scaters har eksisteret i ni år. I begyndelsen kørtes hos Nordjysk Andel i Vrå. I de seneste syv år er der rullet i Vendelbohallen.Der er i dag 188 medlemmer i Vendelbo Scaters, og de er i alle aldre. Klubben har succes med sine arrangementer for skoler og fødselsdagsgæster. - Det er populært at holde fødselsdagsfest i Vendelbohallen. Et par rulleskøjter koster ca. 1000 kr. Klubben råder over ca. 60 par rulleskøjter, så der er mulighed for at leje et par. - Når vi har haft rulleskøjterne i fire måneder, sælger vi dem til medlemmerne. Det var ved et tilfælde, at Kaj Schumacher fik interesse for at køre på rulleskøjter. - Mine børn plagede for, at jeg skulle med. Jeg tog med, og så har jeg rullet lige siden, fortæller Kaj Schumacher, der har været formand i fire år. Ingelise Jensen fra Serritslev har begge sine døtre med. Sille på seks år og Alberte på fem år. - Det er godt nok sjovere end at se Disney Show på tv, siger Alberte.