Rum til at være sig selv

2300 kvm ro til eftertanke ved Vestkysten er sagen for Kim Mandrup og Tine Poulsen

14
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kontoret er en mellemgang kaldet hulen, hvorfra Kim Mandrup styrer sit idrætskonsulentfirma, Sportlift.

I det fjerne anes Rubjerg Knude og så langt øjet rækker mod øst, er der åbne marker og udsigt til ræve, harer og rådyr, mens vintersolen sender sit sparsomme lys gennem stuen. - Stuen er grunden til, at vi købte huset, fortæller Kim Mandrup, der sammen med kæresten Tine Poulsen har boet på den nedlagte gård mellem Løkken og Lønstrup blot to km fra Vesterhavet siden august sidste år. - Den og så arealet uden om huset, lyder det om den 2300 kvm store grund afgrænset at en rislende bæk og gamle fyrtræer, som vestenvinden har tvunget halvt i knæ. Først måtte parret dog igennem 10-15 andre nedlagte landbrug, før den helt rigtige var der. For det skulle være på landet og gerne langt ude efter byhuset i Frederikshavn. Som idrætskonsulent i Frederikshavn Kommune i tre år og siden nytår som sports- og aktivitetschef i Rødhus Klit Feriecenter møder Kim Mandrup dagligt mange mennesker. - Derfor elsker jeg roen, når jeg er hjemme, forklarer han, der stort set hele sit liv har boet i byen. Først i barndomshjemmet i Års og siden under tiden i Aalborg. En afstikker til Norge og et trænerjob for et håndboldhold blev det også til i en periode i 80'erne. Stue i laden Og stuen er noget særligt. Velnok 50 kvm stor og med skønsmæssigt tre meter til loftet er der masser af rum at røre sig på, selvom et par gamle værksteder ved siden af netop er lagt sammen til et arbejdsrum og renoveret med henblik på tumle – og mødeplads. Når de fire sammenbragte sønner er på besøg, bliver rummet desuden flittigt brugt til diverse aktiviteter. Af samme grund er der tæppe på gulvet i arbejdsrummet, mens stuen er belagt med brede fyrretræsplanker. Egentlig er det en lade, hvor de gamle støttebjælker er bevaret og væggene beklædt med profilbrædder. Men der er langt fra støvet halm til de smukke gamle møbler, som leder tankerne hen på tidligere tiders stadsstuer. Møblerne er arvestykker som farmors gamle mahognispejl og skibskisten, som en tipoldefar drog over Atlanten med. Hvordan den siden kom tilbage til Danmark, kan ingen længere huske. Sat i stand og malet er den blevet af husets kreative frue, der også er ophavskvinde til et ganske særligt køkkenbord. Skænken dækker over stereoanlægget og er fundet i farmors kælder, hvor den fungerede som kogeplads med et par gasblus ovenpå. Af samme grund måtte den afsyres og slibes grundigt ned. Måske bliver den malet, for de afsyrede møbler har haft deres tid. Men det gamle egetræsskab med facetslebet glas får lov at stå. For der er brugt utallige timer af Kim Mandrups mor på at få det til at se ordentligt ud. Loppefund Også loppefund pryder stuen, hvor den ene af husets to brændeovne sørger for en behagelig temperatur. Som de gamle maghognistole ved spisebordet, der har fået nyt betræk samt en vamset flyder af en læderlænestol. - Den er vi ikke helt enige om, smiler Kim Mandrup og giver en demonstration på stolens fortræffeligheder. Knap har han smidt sig i den og drejet på et træhåndtag, før en fodskammel vipper ud og stolen nærmest lægger sig ned. Køkkenet er husets omdrejningspunkt og her, man kommer ind fra en lille forgang. Her står husets anden brændeovn og buldrer som sin mage i stuen hele tiden. Resten af huset varmes op af el, der dog kun er tændt i badeværelset. Også køkkenet var sat i stand, da parret overtog huset. - Vi kan godt li' den gamle stil, lyder det. Heller ikke her er der gardiner - undtagen som alternativ til køkkenlåger – og hængelamper findes der kun ganske få af i huset. - Dem hader jeg, påstår Kim Mandrup, der hellere vil have gulv- og bordlamper på gulve og i vindueskarme. Stjernekig Der er masser af detaljer i det gamle husmandssted fra 1877 som skohylder af armeringsjern møjesommeligt gravet op i haven, hvor det gjorde gavn som kant på højbede. Udsigt gennem et højtsiddende vindue til nattens stjerner. Hvis de ikke lyser nok, er det bare at tænde for kontakten til de indbyggede spots i loftet. Og den omtalte køkkenbordplade af bøgetræ og med små stykker ugebladskonfetti under adskillige gange lak samt en skuffe fra en gammel Pfaff-symaskine, der er skruet op under køkkenbordet. Begge elsker de at finde ting på loppemarkeder som en gammel barstol, der gør nytte i køkkenet og en kiste på hemsen til tæpper. Begge finder det sjovt at få noget ud af ting, der har haft anden anvendelse som det gamle fodertrug i det tidligere værksted, der nu benyttes til hylde. Og begge holder de af den friske natur, der omgiver huset. For som Kim Mandrup udtrykker det med henvisning familiens firbenede Bitten og Pjut: Her er det lige meget, om man har to eller tre hunde, og her kan jeg høre havet, når vi er ude om aftenen.