Rum til begejstring for hele folket

Imponerende kulturhaller i Frederikshavn

FREDERIKSHAVN:Selv om jeg ankommer gennem bagdøren, så er det alligevel kolossalt imponerende at entre det, der i løbet af kun godt en måned bliver Frederikshavns kulturelle Fyrtårn under det stringente navnetræk - Det Musiske Hus. Pludselig befinder jeg mig på de skrå brædder og imponeres af den kilometerlange afstand, der er fra bagerste scenevæg til øverste balkonplads i den sal, der skal rumme de sceniske aktiviteter, de store rockkoncerter og konferencer. Her havde jeg troet, at kommunen fik sig en miniatureudgave af det gamle Colosseum, og så viser virkeligheden en sal med en trappevis stoleforankring, der selv ved høj hatteføring vil give godt udsyn fra de bagerste pladser på balkonen. Og dertil en sal hvor alle stolene kan klappes væk og dermed skabe en gulvflade fra bagerste scenevæg helt ind under balkonen i den anden ende. Et oplagt valg for koncerter, hvor folk skal bevæge sig - eller når der skal diskes op med serveringsteater. Og en sal med det daglige sidelys serveret fra syd og nord til brug for konferencerne - en detalje, der fremmer motivationen frem for en dunkel sal med den søvndyssende stemning, den oftest magter at skabe. Det imponerer, men Morten Knudsen evner alligevel at få den bjergtagne ned på jorden igen med sine: - Det er jo gode traditionelle løsninger. Jo, jo, tænker man. Men nu ikke helt ufikst sat sammen og tænkt. Fra salen ender vi oppe på balkonen og kommer ud af fløjdørene til foyer-området - vel at mærke på 1 sal. Her er alt holdt i hvidt, antracit og sort, for som arkitekten siger det. I et hus, hvor man møder farvestrålende oplevelser skal huset ikke tage fokus, lyder det beskedent. Men netop enkeltheden, rummeligheden og og den indbyggede fleksibilitet er et fokus værd. Således bragt sikkert fra storsalen entres lillesalen med plads til 100-150 tilhørere. Et oplagt koncertsted for mindre akustiske ensembler. Højloftet med parketbeklædt gulv og rene hvide vægge. Når først musikken skal luftes bliver der hængt tæpper op, så man kan skabe de helt rette lydforhold for de enkelte ensembler. Men det venter vi lidt med, forklarer Morten Knudsen med henvisning til al det støv, der fortsat hvirvles rundt i det håndværkertravle hus. Og så kommer vi til musikskoledelen med otte øvelokaler - som dybest set alle er et lokale i lokalet. Vægge hænger i gummibeslag. Gulvet er flydende og loftet ligeså. Så akustikken er fremragende til undervisningsbrug - og ikke en lyd vil snige sig uden for døren. Så hver elev kan øve i fred og ro uden forstyrrelser fra nabolokalet. Flere af rummene har en størrelse som kan klare større ensembler - og det er da også afgørende for at musikskolen kan samle alle sine aktiviteter under denne hat. Nøglen for arkitekterne har været at skabe de rigtige løsninger. Alt tyder på, at de har ramt plet. Betagende er også rummenes lyskilder skabt netop til Det Musiske Hus af lysfabrikken Martin. Her brydes lysstofrør på en helt ny måde - uden gener for dem, der skal arbejde under lyskilden, hvad man ellers ofte kommer ud for på en arbejdsplads. I musikskoleperiferien ligger gode foyernære lokaler, hvor eleverne kan mødes, udveksle erfaringer og modne ideer om bandsammenstillinger, musik - eller bare noget helt andet. Med andre ord det miljø, der har været så længe savnet. Og trådt uden for musikskole-delen igen er vi tilbage i den højloftede og lyse foyer, hvor også café, billetsalg og administration er hjemmehørende. Og så står vi på trappen til den nye tid, hvor kulturfyrtårnet skal nordlyse og skam rum for det liv og leben, der er afgørende for en by, der har alle bosætningstrumfer, men lige mangler at få potentielle tilflyttere i hus. De må kunne se lyset nu.