Rumænien

Rumænien i fokus

Aalborgensere hjælper børnehjemmet Remet

Aalborg Grænseforening sætter mandag 21. februar klokken 19 fokus på Rumænien. Denne aften holder Jørn Sørensen foredrag over emnet "Mindretal i Rumænien - krydret med rejsebeskrivelser og humanitært arbejde". Jørn Sørensen er medstifter af foreningen "Remets Venner", opkaldt efter det område der hedder Remets, hvor foreningen i mange år har finansieret et børnehjem. Jørn Sørensen fortæller om, hvordan det er at bruge mere en halvdelen af sit liv på at vise turister rundt i Rumænien samt sørge for, at nogle rumænere får en mere menneskelig tilværelse. Foredraget foregår i Nørre Tranders Kirkecenter i Aalborg Øst.