Rumba-kongen blev 100 år

Edmundo Ros, manden med den sprøde stemme, der gjorde latinamerikanske rytmer populære.

Musik 25. oktober 2011 06:00

Den latinamerikanske musiker og sanger døde i sit hjem i Spanien, oplyser underholdningsbranchens broderorden The Grand Order of Water Rats. Ros var sin generations mest kendte musiker inden for rumba-genren, der blev populær i Storbritannien under Anden Verdenskrig og i årene med smalhals. Edmundo Ros og hans orkester indspillede hundredvis af lp'er og solgte millioner. Storbritanniens dronning Elizabeth II, var prinsesse, da hun i 1940'erne for første gang lod sig se danse offentligt. Det skete til tonerne af Edmundo Ros. Ros blev født i Trinidad den 7. december 1910. Hans mor var venezuelansk, men faderen var af skotsk oprindelse. Han studerede ved Det Kongelige Musikakademi i London, og blev snart kendt og populær på natklubber og restauranter i London. Hans melodi "The Wedding Samba" solgte tre millioner eksemplarer, mens hans album "Rhythms of The South" solgte en million eksemplarer. I 1975, i en alder af 64 år, opløste Ros sit band. Hans musik er fortsat efterspurgt. I denne sæson af TV2's "Vild med Dans" tog Kaya Brüel og Steen Lund kegler, da parret kastede sig ud i en cha-cha-cha til tonerne af Ros./ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...