Run på vaflerne

Jerslev 1. juli 2003 08:00

JERSLEV: KFUM-spejderne oplevede et forrygende salg i kaffeteltet på Jerslev Marked. Allerede lørdag middag var den indkøbte rullepølse opbrugt, og inden markedsdagene var omme, var de lokale butikker støvsuget for rullepølse, ligesom også flormelis til pyntning af lagkager og til drys på vafler blev en mangelvare. De mange vafler og det varme vejr gav lyst til at drikke saftevand, så ikke mindre end 400 liter af slagsen fandt vej til det tørstige publikum. Gruppeleder Lene Søndergaard forventer et pænt overskud af salget. Overskuddet går ubeskåret til spejderarbejdet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...