Rundmarken i Harken skal udbygges

Planer om salg af Møllehaven i 2006

Børnepasning 4. juli 2003 08:00

HARKEN/HÆSTRUP: I fremtiden kan borgerne i Hæstrup- og Harken-området regne med at få tilbudt pasning til deres børn i en større og nyudbygget Børnehaven Rundmarken. Planerne for daginstitutionerne i området er nemlig, at daginstitutionen Møllehaven skal lukkes og sælges i 2006, og derfor bliver der brug for en udbygning af den noget nyere institution ved navn Rundmarken. Der er i 2005 sat 1,5 mio. kr. af på kommunens budget til en udbygning af daginstitutionen på Rundmarken, og formanden for børne- og undervisningsudvalget, Else Købstrup (V), ser store fordele i, at der nu bliver én institution i området. Stadig vuggestuebørn - At drive institution i to huse, hvor det ene - Møllehaven - ikke er så stort, er forholdvis for dyrt, siger hun. Møllehaven tager i dag også imod vuggestuebørn, og Else Købstrup garanterer, at Rundmarken også vil gøre det, når huset bliver udbygget til en større institution. Salget af Møllehaven er i 2006 budgetlagt med en indtægt for Hjørring Kommune på 500.000 kr. Børnehaven på Rundmarken blev taget i brug i 1999, og efter bl.a. arkitektfirmaet Kjeld Bjergs idé blev der bygget et meget "naturligt" hus på stedet. Der er brugt mange træmaterialer ved byggeriet, som udvendigt er beklædt med cedertræ, og i 2005 er der så altså udsigt til, at der skal bygges endnu mere på Rundmarken i Harken. Forældre kæmpede Børnehaven Møllehaven i Harken åbnede i juni 1993, efter forældre i Harken-området gennem en årrække havde kæmpet for at få en institution i området. Huset er en tidligere sparekassebygning, der dengang blev bygget om og indrettet til daginstitution.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...