Kina

Rundt og rundt og rundt ...

Der er noget åbenlyst fascinerende ved at dreje i træ. Ikke fordi jeg gør det ret tit, og hvis sandheden skal frem, havde jeg hellere smidt mig foran fjernsynet, da jeg forleden aften i embeds medfør skulle prøve en lille ny drejebænk af. Den ser godt nok ualmindeligt lækker og nuttet ud, men jeg gad sgutte, som vi siger på disse kanter. Uanset hvad man gør, så ender skidtet jo bare med at blive rundt - rundt og rundt og rundt ... Hvor jammerligt kan det blive? I min fladtrådte tilstand blev jeg enig med mig selv om, at det i hvert tilfælde ikke var værd at ofre et stykke flot og ædelt drejetræ, så jeg klaskede ét eller andet stykke magert paptræ i chuck'en - og så fik det en gang skrub med et halvsløvt drejejern. Jeg kunne knapt nok huske, hvordan man holder på sådan en javert, men det vendte snart tilbage, og efter en hurtig tur på slibemaskinen kørte det forbavsende fint - i betragting af min negative attitude. Spånerne fløj om ørerne. Jeg lavede rundinger, kurver, svaj og kanter - planløst, hæmningsløst og med stejlt stigende humørkurve lod jeg pr. inspiration drejestålet danse, og pludselig stod jeg med en skide flot lille krukke. Det viste sig at være lyst ahorn, som på smukkeste vis reflekterer lyset, hvis man behandler det med bivoks. Der var vel gået en lille time, og godt tilfreds med mig selv gik jeg ind for at se TV Avisen OG vise fruen min fænomenale frembringelse: Ih og åh, skulle hun sige - min kære mand er jo en stor kunstner! Men hun lå bare på sofaen og hvilede sine øjenlåg, medens Krasnik rev pynten af Fogh i Deadline. Klokken var altså ikke ni men elleve - som tiden dog flyver i godt selskab. Lille Tung Ting Og den lille kineserbænk ER godt selskab. Den koster 1980 kroner hos firmaet Linå (86 80 26 66), og tro mig: Der tale om en regulær lækkerbidsken til de penge. Hele herligheden er af støbejern og vejer omkring 20 kilo. Altså en stiv konstruktion med masser af tyngde - en "heavy duty", men i miniformat, så den er lige til at løfte ud af skabet og op på bordet, hvor den uden yderligere fastgørelse står solidt på fire gummidupper. Finish'en er flot, når man tænker på den kinesiske herkomst. Spindlen kører ikke bare lige, men også så lydløst, at man mageligt kan høre radio imens. Der er fem gear (500-3200 omdr.), og remmen er af den flade type med riller. Med i prisen følger pinol, medbringer og en lille planskive. Bænken hedder ikke noget, men jeg er så vild med den, at jeg på stedet vil døbe den Lille Tung Ting: Lille, robust og helt uden vibrationer - det er simpelthen svært at forestille sig en bedre bænk til drejning af små ting i et lille vækrsted. Især hvis man udstyrer den med den lille lækre - ja, nærmest nuttede - spændepatron på billedet. Dette finmekaniske vidunder koster desværre 1.600 oveni. Du store kineser Den store bænk hedder heller ikke noget, så den døber vi Stor Tung Ting - eller skal vi kalde den Du Store Kineser? Det er en gammel kending, men i ny og forbedret udgave. Selv understellet er nu af støbegods, så hele bænken står solidt plantet som en gammel stivbenet elefant. Alle tiders, når man drejer større ting, som godt kan få spinklere drejebænke til at ryste i bukserne. Hertil kommer en længere vange (1100 mm effektiv drejelængde), bedre motor og en mere vestlig finish. Eksempelvis behøvede jeg ikke - som da jeg testede forgængeren - at skille mekanikken ad for at få "milliongearet" til at køre pænt. Dette gear betyder, at man kan skifte omdrejninger trinløst fra 500 til 2000 ved blot at dreje et håndtag. Rem og remhjul støjer til gengæld en smule, men det er til at leve med. Dokken kan ganske smart svinges rundt, så eksempelvis store skåle etc roterer ude på siden af vangen. Derved begrænses diameteren ikke af pinolhøjden, og man opnår en bedre arbejdsstilling. Inklusive understel af støbejern, pinol og medbringer koster STT 3.700 gode danske kroner hos Linå. Det er mange penge, men rasende billigt for noget, jeg vil beskrive som en bundsolid mellemklasse-bænk: De findes bedre, men så er de flere gange dyrere. I et katalog fra en konkurrent, som jeg vil være så flink ikke at nævne navnet på, har jeg iøvrigt set de samme bænke til 10.000 kr. for den store og 4.100 for den lille nutede. Så er de ganske vist malet i andre farver og forsynet med et fint tysk navn - men prisen er altså den dobbelte af, hvad Linå forlanger for akkurat de samme bænke. Er de tossegode eller dumper de prisen hos Linå? - Njah - vi bliver da ikke tykke og fede, men tjener helt normalt på de kinesiske drejebænke. De er billige, fordi vi sælger mange og de bare ER billige - og derfor et oplagt valg for nybegynderen. Og så kender han jo adressen, når han senere ønsker sig en finere bænk eller noget af alt det tilbehør, som vi altid har på lager Og det er lige nøjagtigt her, du skal passe på. Tilbehøret er lækkert, fristende og næsten ikke til at leve foruden - men slet ikke til kineserpriser. En Nova Chuck - en herlig spændepatron, som gør det muligt at spænde alskens emner op på et øjeblik - koster således omkring 2.000 kroner.. Den kan forsynes med "bakker" (kæber) i forskellige størrelser - 4-500 kroner pr. sæt. Det er paskram i ekstrem kvalitet, men koster altså åkassen. Jeg har lige haft fornøjelsen at prøve et sæt mini-bakker - bare mums, når man skal dreje småting på den lile bænk. Og hvad siger du til et sæt maxi-bakker på 100 mm, som kan fastholde selv en kæmpe skål uden at efterlade andent en en diskret forsænkning på bagsiden? Og så er der drejejern i hundredevis af faconer og til alle mulige formål. De mere specielle koster let en 500-krone, men så er det også kræs for kendere. Af de mere fornuftige har jeg prøvet et Sorby multijern - en solid skraber med udskiftelige og indstillelige spidser. Pris: 700 kroner, men så kan de også bruges til fantastisk mange formål og erstatter en hel række andre jern.