Rundt om AaB-ranglisten

{ Bold-skalaen - den vi har anvendt i dette efterår - har følgende tal og tekst: 6 bolde - Fremragende 5 bolde - Glimrende 4 bolde - Over middel 3 bolde - Middel 2 bolde - Under middel 1 bold - Dårlig 0 bolde - Uacceptabelt { Michael Jakobsen - efterhånden rutineret forsvarsspiller - er den af AaB¿erne, som har været på banen i flest minutter i dette efterår. Han fik nemlig fuld spilletid i 30 af de 32 kampe, fik en halvleg i pokal-nederlaget til Vejle og stod kun over, da AaB spillede pokalmatch mod FC Fyn. Han scorede to gange i Superligaen og sluttede af med en straffespark-scoring i Tel Aviv. { To kampe - begge i Toto-turneringen - har vi ikke uddelt karakterer i, idet vi ikke var til stede ved de pågældende kampe. Det var 2-2 kampen i Finland mod Honka, samt 1-1 kampen i Belgien mod Gent, begge i juli. { José Mota - angriber, som stadig søger sit AaB-gennembrud - har rent faktisk scoret det næsthøjeste gennemsnit af alle, med 3,57. Men Mota er kun blevet bedømt i syv kampe, og derfor falder han uden for de kriterier, vi har valgt at opstille for at komme med på ranglisten. Her fordrer det, at man er blevet bedømt i mindst 10 af de 32 kampe. Men Mota scorede faktisk et 5-tal, tre 4-taller, to 3-taller og et enkelt 2-tal i de syv kampe, han var på banen i mindst en halv time. Han fik kortere spilletid i yderligere tre kampe. { 27 spillere - heriblandt tre målmænd - har fået karakterer af NORDJYSKE i dette efterår. Men af dem har 13 ikke opnået de 10 karaktergivninger, vi sætter som minimum for at komme med, og lave en fair gennemsnitsbedømmelse. José Mota, Jón Rói Jacobsen og Steve Olfers nåede alle op på syv bedømmelser, Caca og Suni Olsen hver fem, Jens-Kristian Sørensen og Patrick Kristensen hver tre, Ronnie Schwartz to, mens der kun en gang blev givet karakter til Benedict Vilakazi, Chryz, Kenneth Stenild, Lasse Nielsen og Daniel Christensen.