Ishockey

rundt om AaB-Sønderjyske

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rasmus Olsen inspicerede skaderne.Foto: Lars Pauli

{ Thomas Englund - tidligere storspiller - var på gæstevisit i AaB boksen som hjælper for Heinz Ehlers. Den normale assistetræner, Frederik Åkesson var udenlands. { Kim Lykkeskov - sønderjyde - skaffede sit hold i store problemer, da han i en face off situation ramte Bo Nordby i hovedet med en høj stok. Det forærede AaB to minutter i fem mod tre - og udligningen til 1-1. { Peter Ström - forward hos gæsterne - nåede kun 18 sekunder på isen i første skift, inden han indviede udvisningsboksen for gæsterne på grund af en slashing. Målmæssigt blev den gratis for SønderjyskE. { 10.28 - så meget stod der på tavlen - da Brian Casey blev sendt til afkøling som første AaB’er. På det tidspunkt havde gæsterne haft tre udvisninger. { Bjarke Møller - ung AaB forward - er tydeligtvis rykket længere op i hierakiet efter hans og fjerdekædens gode præstationer på det seneste. Således var den unge forward flere gange på isen i undertalssituationer. Møller, Sipponen og Julian Jakobsen leverede da også endnu en god fight . { Todd Reirden - kæmpestor back - besindede sig i sidste øjeblik og slap derfor med ti minutter, da han kort før anden periodes udløb pludselig kørte meget truende frem mod den ene liniedommer midt i en diskussion om, hvem der skulle have to minutter for forsinkelse af spillet. { Aalborg Skøjtehal - nedslidt arena - trænger til at blive skiftet ud. Det blev endnu en gang bevist, da en tilskuer inden kampen fik glassplinter i hovedet fra glasset bag det ene mål. Det blev ødelagt af et opvarmningsskud, og uheldet betød at kampstart blev forsinket 10 minutter.