Fodbold

Rundt om AaB - Viborg HK

Foto: Per kolind

Foto: Per kolind

{ Kenneth Olsen - fløjspiller - scorede kampens flotteste mål på en af de detaljer, som man kun ser ganske få af på en sæson i håndboldligaen. Fra sin yderlige position hoppede han ind mod kassen, men lod bolden vandre bag sin egen ryg. I landingen skiftede bolden så hånd, og afslutningen fik et lille gevind, så den krøllede sig inden for fjerneste stolpe. { Per Leegaard - landsholdsspiller - måtte bære en stor del af ansvaret på Viborgs hold i Mikkel Aagaards og Lukas Karlssons fravær. Det var heller ikke noget problem for højrebacken, der lagde ud i et gevaldigt tempo. Allerede inden pausen tordnede han bolden i nettet seks gange, og hverken forsvar og keeper kunne stille noget op mod de velplacerede kanonkugler. I anden halvleg faldt hans tempo, så han sluttede på syv scoringer. { Rasmus Skram - ung fløjspiller - kom på banen fra anden halvlegs start og fik en god entré i kampen. Netop på det tidspunkt forstod AaB at udnytte de mange muligheder, som holdet fik for at slå kontra. Og Skram var efter en enkelt fejl sikkerheden selv på de næste to forsøg, der blev sat ind med stor sikkerhed. Scoringerne hjalp AaB til for første gang i kampen at få et overtag på måltavlen. { Rasmus Haagensen - AaB-back - laver selv om den hårdtarbejdende back stort set får fuld spilletid hver gang, ganske sjældent fejl. Også i kampen mod Viborg var Haagensen blandt sit holds absolut vigtigste spillere med en kontant indsats i forsvaret og stor træfsikkerhed i angreb. Haagensen nettede seks gange. { André Jørgensen - AaBs storskytte - så ud som om han havde en af sine mindre heldige dage, da han i første halvleg brændte chancer på stribe. Men med en insisterende indsats kom han tilbage i kampen og fik sit slangehug til at fungere. Nordmanden nåede at komme på tavlen syv gange og blev topscorer for sit hold.