Rundt om EM

Ekke Hoffman - tysk træner - er rasende på EHF over deres valg af dommere til EM-slutrunden. Efter tyskernes nederlag til hjemmeholdet Ungarn gik han således voldsomt i rette med de litauiske dommere, der efter hans mening slet ikke hører hjemme ved et mesterskab. "Så længe EHF vælger så dårlige dommere, er mit og spillernes hårde arbejde værdiløst", siger han. Jens Holm Danielsen - Aalborg DH"s bestyrelsesformand - er på visit i Ungarn for at få inspiration til klubarbejdet derhjemme. Han har selskab af trænerne Jan Larsen og Christian Dalmose - selv om sidstnævnte godt nok har travlt med at være ekspert for DR-Sporten. Holm Danielsen kigger de ungarske arrangører efter i kortene, fordi han forventer europæisk cup-deltagelse til DH i næste sæson. Kampen om at blive EM"s mest scorende spiller ligner et kapløb mellem Ungarns Bojana Radulovics og Østrigs Tanja Logvin. Østrigeren fører inden sidste spilledag i mellemrunden med 48 mål i fem kampe, mens Radulovics har sat bolden i nettet 45 gange i lige så mange kampe. På hitlisten over målgivende afleveringer fører Ganna Burmystrova fra Ukraine med 21 assists.