Norge

Rundt om EM

{ Lars Christiansen - mest scorende danske landsholdsspiller gennem tiderne - er af mange tippet som EM-slutrundens danske topscorer, men efter to kampe figurerer han endnu ikke på måltavlen. I aftes fik Flensburg-fløjen slet ikke chancen, idet han sammen med Lars Krogh Jeppesen var siet fra til opgøret mod Montenegro. Lars Christiansens afløser på venstre fløj, Lars Rasmussen, fik en forrygende startved at åbne scoringen. { Ulrik Wilbek - landstræner - har talt med store bogstaver over for spilleren, der i utide lækkede navnene på de to danske oversiddere mod Norge til pressen. Skurken slipper dog for at blive navngivet offentligt. { Jan Lennartsson - AaB-fløj - lavede et mål på to forsøg i Sveriges sejr på 24-19 over Island. Han var på banen i en lille halv time. { Goran Kozomara - AaB-streg - fik 25 minutters spilletid i Sloveniens åbningssejr på 34-32 over Tjekkiet. Han havde ingen afslutninger, men blev ramt af en udvisning. { Lars Jørgensen - forsvarsklippe - spillede i aftes sin landskamp nr. 150. Han startede inde i forsvaret, men blev i lighed med Kasper Nielsen skiftet ud i angrebet, hvor Lars Møller Madsen og Kasper Søndergaard overtog pladserne. { André Jørgensen - norsk AaB-back - pryder forsiden af det officielle EM-magasin, men har efter to kampe endnu ikke været i aktion. Han kom ikke på banen mod Danmark og var henvist til tribunen i aftes mod Rusland. { Peter Bredsdorff-Larsen - assisterende landstræner, der i næste sæson også er cheftræner i AaB - betegnede de danske kontraløb mod Norge som en blanding af et alderdomshjem og et oldboyshold. Men det tør svagt antydes, at spillerne i aftes tog grundig revanche på dette punkt.