RUNDT OM FC NORDJYLLAND - B 93

Lars Olsen - cheftræner for Randers FC og tidligere Brøndby-spiller - var blandt de 124 tilskuere. Kronjyderne møder B 93 i sidste spillerunde. På lægterne var også Søren Kusk, nordjysk cheftræner i SønderjyskE, samt Viborg-trænerne Ove Christensen og Peter Enevoldsen. Dennis Olsen - FCN-midtbanespiller - holdt kun i 21 minutter. Han slog hovedet i en duel. Ind kom Kasper Risgård, hvilket betød, at Kaspar Rynkeby gled over i højre side af midtbanen, men Risgård tog plads i modsatte side. Kaspar Rynkeby - FCN-målscorer - har kontraktudløb i Viborg FF efter denne halvsæson, og han skal finde sig en ny klub. Han får ikke forlænget i Viborg. Det gule kort mod B 93 betyder, at han er i karantæne næste søndag ude mod FC Aarhus. Rynkeby er i øvrigt i dialog med et par interesserede klubber. Morten Larsen - en af FCN's bedste i går - var tæt på at øge til 2-0 i det 63. minut, da han sendte bolden lige over B 93-målet. Sylla Amed Davy - FCN angriber - kom til alt for lidt mod B 93. Et kvarter før tid blev han erstattet af Bo Nielsen, der aldrig nåede at blive farlig foran mål. Brian Ulstrup - FCN-keeper - viste svaghedstegn et par gange med ture ud i feltet, hvor han ikke fik ram på bolden, men hjemmeholdet slap med skrækken.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk