Rundt om hele mennesket

Det Ottekantede var i weekenden ramme om foredrag om litteratur, sang og samfundspolitik

Gerda Buhl Andersen og Bo Lehm
Lørdagens foredrag blev fulgt af 65 tilhørere, mens søndagens foredrag trak 95 tilhørere til Morslands Danske Samfunds Efterårsmøder i Det Ottekantede Forsamlingshus i Galtrup.
Morsø 3. oktober 2016 17:06

MORS: Et godt møde, hvor fremmødet var pænt uden at være prangende, og som kom godt rundt om det hele menneske.

Sådan sammenfatter formanden for Morslands Danske Samfund, frimenighedspræst Ole Kobbelgaard, weekendens efterårsmøder i Det Ottekantede Forsamlingshus.

- Der var 65 om lørdagen, hvor første taler var sognepræst og forfatter Kristian Østergaard, Sorø. Han fortalte om Shakespeare og om renæssancens nysyn på individet og individets sind. I stedet for at være styret af stjerner og gammel overtro åbnede renæssancen og Shakespeare for, at mennesket selv har et ansvar og kan forandre verden. Det var et spændende foredrag, som hang fint sammen med søndagens sidste foredrag, hvor historiefortælleren Inger Marie Madsen fortalte og dramatiserede et uddrag af Karen Blixens "Min afrikanske Farm", hvor denne og Denys Finch Hatton er på løvejagt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...