Fodbold

Rundt om kampen

}Peter Rasmussen - dommer - fejlede, da han i det 37. minut tilkendte AaB et straffespark. Tv-billeder viste klart, at FCN-forsvareren Thomas Kristensen hægtede Caca uden for det kriminelle felt. Straffesparkskendelsen affødte forståelige protester fra Thomas Kristensen, der følgelig blev præsenteret for det gule kort - men kort efter kunne han i lighed med holdkammeraterne juble over, at målmand Kim Christensen reddede sparket fra AaB’s normalt sikre skytte Rasmus Würtz. }Morten Wieghorst - FCN-cheftræner - havde tilsyneladende luret, at AaB kunne være sårbare i højre forsvarsside, hvor Thomas Kortegaard vikarierede for skadede Allan Olesen som back. Gæsterne spillede ofte bolden frem i rummet mellem Thomas Kortegaard og Danny Califf, hvor der opstod en del farlige situationer. }Søren Krogh - kantspiller med fortid i Brøndby og Frem - fik efter seks minutter en pæn chance for at bringe gæsterne foran allerede efter seks minutter, men ramte bolden skævt til en fæl forbier. }Morten Nordstrand - farlig FCN-angriber - græmmede sig i det 26. minut, da han fik chancen fra nært hold, men måtte se AaB-målmand Jimmy Nielsen afværge til hjørnespark. }Caca - AaB-brasilianer - skød højt over mål, da Rade Prica spillede ham glimrende fri i det 29. minut. To minutter senere åbnede gæsterne scoringen!. }Michael Jakobsen - AaB-back - følte sig snydt for et frispark, da Jukka Santala steg til vejrs og headede FCN foran 2-0. }Thomas Augustinussen - indhopper - tilførte AaB tiltrængt dynamik og havde straks et par friske forsøg, uden at han fik udbytte af anstrengelserne. }Danny Califf og Kasper Risgård - stopperduo - har sammen med målmand Jimmy Nielsen som de eneste spillet samtlige minutter for AaB i denne sæson.