Fodbold

rundt om kampen

Mickey Berg - angriber i Thisted FC - fyrede første gang kanonen af efter 10 minutters spil, men da var Brian Ulstrup på sin plads i målet og fik bokset væk. Simon Josefsen - offensiv midtbanespiller med hurtigt antrit - var flere gange ved at bringe Thisted i front på sin gamle hjemmebane, og efter en halv time slap han næsten helt fri men måtte se Ulstrup dykke ned og klare situationen. Thomas Buus Nielsen - kreativ angriber i Jetsmark - lagde flere gode indlæg især før pausen, men hver gang nåede medspillerne akkurat ikke afleveringerne. Mojo Kingsley - meget stærk og elegant forsvarsspiller hos Thisted - leverede en fremragende kamp og eneste minus var et gult kort straks inde i anden halvleg.