rundt om kampen

Marit Breivik - i mange år norsk landstræner - havde taget turen med ungdomslandsholdet til Danmark, hvor hun agerede assistent for U-landstræner Bent Dahl. En lidt uvant og mere stilfærdig rolle at se den ellers engagerede norske jente i. Ann Grete Nørgaard - Viborg-fløj - nød stor tillid fra holdkammeraterne ved sine straffekast. Ikke én blev oppe for at være klar, hvis der blev en returbold fra et brændt forsøg fra syvmeteren. Heldigvis var den lille fløj hurtig, så da hun brændte sit andet straffekast - efter at have scoret på det første - var hun selv over riposten og scorede sikkert i andet forsøg. Den gik ikke i anden halvleg, hvor hun brændte ved 20-22. Danmark - storesøster i nordisk håndbold - har mødt Norge i nu 50 ungdomslandskampe. Før tirsdagens aftenmøde i Sæby Fritidscenter havde danskerne vundet de 26 kampe, spillet uafgjort og tabt 19 gange til nordmændene.