Brovst

Rundvisning på Bratskov

} SOGNEGRUPPER: Formanden for Lokalhistorisk Forening for Øster Han Herred, Rudi Schultz, kunne på det årlige møde med sognegrupperne fortælle, at der torsdag 24. februar er rundvisning på Bratskov for medlemmerne af sognegrupperne i Øster Han Herred. Ideen til rundvisningen er oprindelig opstået hos Øster Svenstrup og Torslev sognegrupper, men blev efter aftale med Rudi Schultz ændret til at omfatte alle sognegrupperne. I forbindelse med rundvisningen fortælles der om Bratskovs historie, og der vil desuden være en fremvisning af stenaldersamlingen "Brovst - en ø i Atlanten". Afhængig af antal deltagere bliver der en eller to rundvisere, fortæller Rudi Schultz, der er tovholder for arrangementet.