Ishockey

Rungsted forsvarer førsteplads med målshow på Fyn

Syv forskellige spillere scorede for Rungsteds tophold, der bankede Odense Bulldogs med 7-2.

Rungsted har fået en fornem åbning på Metal Ligaen med sejr i seks af de syv første kampe. Tirsdag blev Odense banket på udebane. Foto: Jan Korsgaard / arkiv/Ritzau Scanpix

Rungsted har fået en fornem åbning på Metal Ligaen med sejr i seks af de syv første kampe. Tirsdag blev Odense banket på udebane. Foto: Jan Korsgaard / arkiv/Ritzau Scanpix

Ishockeyspillerne fra Rungsted Seier Capital har fået en forrygende åbning på sæsonen i landets bedste række.

Tirsdag tog nordsjællænderne den sjette sejr af syv mulige, da Odense Bulldogs på udebane blev banket med 7-2.

Canadieren Tyler Fiddler åbnede ydmygelsen af de fynske værter efter godt tre minutter, da han gjorde det til 1-0. Nikolaj Rosenthal og svenske Marcus Olsson øgede til 3-0, som var stillingen efter første periode.

Rungsted tog en scoringspause i anden periode, hvor Odense fik reduceret til 1-3, inden gæsterne fortsatte målfesten med fire scoringer i tredje og sidste periode.

Norske Nicolai Andersen, Morten Jensen, Rasmus Andersen og svenske Mattias Persson kom på måltavlen for Rungsted, der dermed havde syv forskellige målscorere i Odense.

Sejren over rækkens bundhold betyder, at Rungsted holder fast i Metal Ligaens førsteplads med 18 point foran Frederikshavn White Hawks med 17 point.

Frederikshavn slog på egen is Rødovre Mighty Bulls med 4-2, mens Herlev Eagles måtte ud i overtid for at slå Hvidovre med 3-2.

I bunden hentede sidste sæsons DM-finalister fra Herning Blue Fox en tiltrængt sejr ude over Sønderjyske. I overtid lykkedes det Herning at skrabe en 3-2-sejr hjem.

Herningenser ligger tredjesidst i ligaen med fem point efter seks kampe.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst