Rungsted slår mestrene på isen og tager førstepladsen

Rungsted led fredag første sæsonnederlag, men søndag blev det igen til sejr og førsteplads i Metal Ligaen.

Rungsted Seier Capital fik afbrudt stimen som ubesejret forleden, men søndag vandt holdet igen på isen og tog førstepladsen i Metal Ligaen.

På hjemmebane gik det ud over Aalborg Pirates, der måtte se Rungsted vinde opgøret 4-2, efter at hjemmeholdet afgjorde kampen i tredje periode.

Gæsterne kom både foran 1-0 i første periode og 2-1 i anden periode, men i tredje periode stod Charlie Sarault, Nikolaj Murholt Rosenthal og Mikael Christensen for en scoring hver, der ændrede 1-2 til 4-2.

I ligaen nåede Rungsted dermed op på 15 point på førstepladsen efter fem sejre og et enkelt nederlag, som kom i opgøret forinden til Rødovre Mighty Bulls.

Med de samme cifre måtte Rødovre dog se sig besejret søndag på udebane mod Esbjerg Energy, der dermed hentede sæsonens første sejr.

Hvidovre Fighters slog Sønderjyske efter straffeslag, mens Herlev Eagles hjemme vandt 2-1 over Frederikshavn White Hawks, som ligger på andenpladsen med 14 point.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.