Rungsted tager første stik i semifinale mod Frederikshavn

Rungsted var mest effektiv og tog en sikker sejr over Frederikshavn i den første DM-semifinale i ishockey.

Rungsted snuppede en sikker sejr over Frederikshavn i den første semifinale.

Rungsted snuppede en sikker sejr over Frederikshavn i den første semifinale.

RUNGSTED:Rungsted Seier Capital vandt DM-bronze i sidste sæson, men i denne sæson kan medaljen blive af flottere karat.

Tirsdag aften tog nordsjællænderne første skridt mod DM-finalen, da den første semifinale mod Frederikshavn White Hawks blev vundet med 3-0 på hjemmebane.

Det sikrer en føring på 1-0 i serien, men der er endnu lang vej hjem, da der spilles bedst af syv kampe.

Efter en målløs første periode slog hjemmeholdet hurtigt til i anden periode, da Marcus Olsson scorede til 1-0 efter bare et minut.

Det så også ud til at blive anden periodes slutstilling, men 52 sekunder inden udløbet fordoblede Nikolaj Murholt Rosenthal føringen til 2-0.

Kampens skudstatistik var meget jævnbyrdig, men Rungsted var bare mest effektiv på dagen.

Således kom Frederikshavn heller ikke på tavlen i tredje periode, og i stedet cementerede hjemmeholdet sejren, da der resterede to minutter. Robin Bergman tegnede sig for 3-0-scoringen.

Den anden kamp i serien spilles fredag aften i Frederikshavn. I den anden semifinale tørner Sønderjyske og Aalborg Pirates sammen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Mette F: Nattelivet lukker klokken 22 - forsamlingsforbuddet skærpes
Luk